onsdag den 4. marts 2009
Gamle fine viskestykker kan man aldrig få nok af
Gamle viskestykker bliver jeg aldrig træt af at købe, og de er for det allermeste af god kvalitet og stand, selvom de har været brugt i næsten 100 år. De findes håndvævede, damask- eller drejsmønstrede, i grove eller finere vævninger i hør og bomuld, og med monogrammer og striber i specielt blåt og rødt, og de er til at købe for penge. Endnu.Der var 4 af disse fine rød/hvide viskestykker, kunne være så flotte med broderet monogram i rødt. En dag man har tid.Et rigtigt gammelt, kraftigt drejlsstykke med broderet monogram og tallet 2.Når der er broderet et 2-tal, siger det mig at det må være nr. 2 ud af et antal viskestykker i denne husholdning. Formentlig i en større husholdning, gods eller herregård, og sandsynligvis fra samme vævning. Det kunne også være markeret som 2/10, altså nr. 2 hvis der ialt var 10, så kunne man holde styr på sit linned.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar