lørdag den 13. marts 2010

Blonder, flæser og hyldeborter

I en genbrugsbutik, der aldrig før har haft åbent når jeg var i nærheden, fandt jeg hele 3 kurve fyldt med mellemværk, blonder, flæser og borter.





Det er egentlig kun på loppemarkeder, at jeg normalt er heldig med at finde så meget på een gang.





Så jeg var glad, og vil lige vise en lille smule af det. Samlere, elskere af disse fine, gamle håndarbejder, scrappere og andre "hobbyister" med kreativ sans vil være enig med mig i, at man ikke kan gå forbi det uden at købe det. Til rimelig pris, naturligvis!





Ofte er det genbrugsbutikker, der ligger lidt væk fra populære strøg og i små byer og forstæder, at man kan gøre sig nogle heldige køb. Det være sig gammelt linned, porcelæn, bestik og gamle håndtasker som jeg jo altid er på jagt efter.





I min butik/showroom hænger jeg det op hvor jeg kan komme til det, fordi det er så smukt at se på!!





Lampestativet er blevet svøbt i et gammelt blondegardin og passer flot til stemningen.


torsdag den 4. marts 2010

Glaskrukker

 


Elsker bare disse store og mindre krukker i glas med patentlukning, de er så anvendelige til mange ting- og smukke tilmed.




Vi klunsede en lav købmandsskænk på genbrugspladsen og havde faktisk ikke andre steder at placere den end i vaskekælderen, så nu har jeg stillet mine sæbekrukker på den
Posted by Picasa



De kan også rumme et lille drivhus med forårets løgplanter





Til jul havde jeg selvfølgelig et rødt bloklys i, med et stykke gammelt mellemværk om toppen.