fredag den 28. august 2009

Presset glas og gamle gardiner til festbordet

Er lige igang med borddækning til familiefesten på søndag. Min mand har 25 års jubilæum på sit arbejde, en præstation efter min mening, og det skal fejres.






Fik heldigvis lige øje på denne sødeste lille fingersalt skål i blå presset glas, som er et markedsfund, sammen den lille saltske i 3-tårnet sølv jeg fandt sidste uge.
Har forsøgt med Silvo, men det går ikke at få den blank, så den får være med sin patina.

Den lille blå glasvase kunne vel også få en plads ved bordet. Også et loppefund, jeg er meget glad for. De små buketroser i rosa, bliver først sat i på søndag.






Som fest-remse bruger jeg et par gamle, fine gardinstykker ovenpå de hvide duge.





Og af et par gamle stykker gardinkapper har jeg bundet et par sløjfer til at matche dugen/festremsen.






Den moderne, svenske kobberlampe har også fået et par sløjfer bundet på, så stilen fra bordet er fulgt.


fredag den 7. august 2009

Gamle gardiner

 



Brug de gamle tynde gardiner i et fint lille vindue. Gardiner ligger i læssevis på loppemarkederne, og bliver smidt lige i containerne bagefter, fordi ingen gider have dem.

Døren..... er den ikke smuk? Den sidder i et hus i Bullerby, Småland.
Posted by Picasa

søndag den 2. august 2009

Skomagerlampe i emalje og rødbedeglas

I Norge har man Norges-glas og i Danmark har vi rødbedeglas. Sådan er det bare!
For nogen år siden fandt jeg 2 gamle, slidte emaljeskærme som skomagerne brugte i gamle dage. Der var også 2 lavet som lamper, dem købte jeg også og satte dem til salg i min netbutik.


De andre beholdt jeg selv, for vi var på det tidspunkt ved at renovere vort gamle køkken, og jeg mente bestemt de ville passe ind i stilen.





Min mand eksperimenterede en del med at finde præcis den rette størrelse på glassene, og vi spiste os igennem indholdet på det hele. Tilsidst fandt han disse glas, borede et hul i låget og monterede fatning og ledning på.

Når man sætter en mat pære i, blænder den ikke øjnene mens man står ved håndvasken, hvor vi har hængt dem op.




Her hænger de over vasken!



Tænk, min gode mand kom forleden hjem fra genbrugspladsen med denne skønne krukke. Den stod i klunsehuset, hvor man gerne må tage hvad der bliver stillet ind.

Altså ikke et loppe- men et containerfund af de bedre, ikke?